Ålbæk Camping
FDM Camping i Aalbæk tæt ved Skagen har fået deres ønske om en stor naturlig svømmesø opfyldt.
Søen indeholder et område med dybt vand til udspring og svømning, et lidt lavere til større børn og et børnebassin.
Babybassinet ligger i forbindelse med den store træterrasse.
Rundt om søen er opbygget klitter, hvor familien kan ligge i fred og sole sig. Her er selvfølgelig også adgang til udendørssauna, spa og bruser.
Den offentlige svømmesø i Aalbæk er den første i Danmark, men svømmesøen er et kendt fænomen i det øvrige Europa. Den er selvfølgelig godkendt af myndighederne.